Koreanske restaurant NAMU åbner i Malmö

-Min intention har hele tiden været at jeg skulle anmelde restauranter på min blogg. Her kommer den første af slagsen:

12108061_1006791636048664_7361918155332867356_n

I fredags åbnede den længe ventede restaurant NAMU i Malmö. Her kan du få superlækker koreansk mad lavet på skånske råvarer. Men måske bør man overveje et yoga kursus før besøget…

Selv om man er fyldt 40, kan man godt have følelsen af at være både rørlig, smidig og i stand til at folde sig selv på mitten. Men denne naive forestilling blev gjort til skamme forleden aften. Jeg var særligt inviteret til at være med til ”øve-aften” når personalet havde generalprøve få dage før den officielle åbning.

Vi blev placeret i den lækre zen-agtig, koreanske afdeling med lave træborde og pastel farvede hay-puder at sidde på. Her skulle man tage skoene af, før man måtte betræde det lyse træ podium. (Og da de smarte nye efterårs støvler røg af, skulede både veninden og jeg nedad  og kunne med et lettelses suk konstatere at sokkerne var hele – og ikke engang særligt tyndslidte)

Nu var det som så, at der ikke var en fordybning under bordet som jeg oplevet tidligere på asiatiske restauranter. For det er jo vældig smart, når man kan sidde og SE UD som om man sidder på gulvet ved et lavt bord – men hvor ens fødder rent faktisk befinder sig en etage længere nede og man kan sidde i en oprejst, behagelig stilling. Her var der som sagt IKKE et hul under bordet til at stuve stængerne ned i!

Så først havfruestilling til højre side. Efter 7,5 minut sov begge ben. Det lykkedes at bakse dem over til den anden side. Forbandede at jeg havde nederdel på. Havfrue stilling til venstre side. Efter 6,5 minut kunne jeg ikke rigtig mærke mine fødder og tænkte at det var en dårlig ting. Vi havde nået at beslutte at vi skulle starte med en Bellini drink med citrussorbet og bobler.

Så blev planen skrædderstilling. Hvis man sådan helt casual henslænger sin cottoncoat foran sig og lader den ligge i skødet, så er der forhåbentlig ikke fri udsigt ind under nederdelen trods skrædderstillingen.

12063639_1006791682715326_3809775907135019765_n

8 minutter senere havde jeg mistet følelsen i den ankelkugle der pressedes ned i det lyse, lækre nordiske træ. Så kommer den helt henrivende drink. Sød og syrlig på samme gang, og en af den slags som man sagtens kunne sluge nogen flere af. Og jag tager resolut begge ben og stuver dem ind under kroppen og sidder dermed på knæ. Faretruende højt fra bordet men det lykkes mig at stille drinken ned uden at vælte, hverken den eller mig selv. 4 minutter senere får jeg ideen at skrue benene ind under bordet i sin fulde længde så fødderne stikker ud på hver side af veninden. Og tænker stille at det forhåbentlig ikke medfører nogen lugtgener…

Men så begynder maden at komme ind. Smukke retter, lækkert lagt op på rustikke stengodstallerkener i sarte farver. Vi fik en vidunderlig ørred med lakserogn, ingefær og lime. Vi fik langtidsbagt aubergine som næsten var sort i kanten – perfekt afbalanceret til en blomkålspure der var blød som silke. Senere fik vi blåmuslinger med chili og røget flæsk. Og et dampet brød med krydret – men ikke stærk- svinesteg, der var så mør og saftig at det var en ren fornøjelse. Og så fik vi en skål med den koreanske nationalret Bimbibap. Den dygtige tjener sørgede for at anbefale vine der passede utrolig godt til retterne. Endeligt var desserten vitterligt prikken over i:et! Noget med marengs, is og fennikel. Det var helt genialt med den blide lakridssmag, den kolde, cremede is og den sprøde marengs!

Og lige pludselig var der gået fire timer og trods min urolige hasen og baksen rundt på min side af bordet, havde jeg haft en dejlig aften. Konklusionen må simpelthen være at jeg må begynde at gå til yoga og lære at klappe benene ind under mig eller om på nakken. For den slags mad i så gode omgivelser vil jeg ikke gå glip af. (Alternativt kunne man jo overveje at bestille bord i den afdeling, hvor bordene er i samme højde som i mit eget hjem – og hvor der faktisk følger stole med!)

12038345_1006791736048654_6875206695497334942_n

Velbekomme – og tillykke til Malmö, som er beriget med endnu et lækkert spisested!

NAMU ligger på Landbygatan 5 – en af de små sidegader til Lilla Torg.

/Theresia

Köttbullar – ett måste! Och världens godaste sås.

Man kan vel ikke påstå at man skriver en blogg om svensk mad uden at komme ind på köttbullar? Så naturligvis kommer min opskrift på ægte köttbullar lige om lidt. Nu er der jo sikkert ligeså mange opskrifter på köttbullar som der er svenske husmødre… Vil man krydre dem klassisk skal man tilsætte allehånde som i denne opskrift eller lagen fra en dåse ansjovis. (vilket får en genomsnittlig dansk att rysa! SILL i köttfärsen…) Moderne versioner indeholder alt fra hakkede nødder til hvidløg og citrongræs…

bild 1

Och det här med språkförbistringen… I Sverige är köttbullar stekta och frikadeller kokta. I Danmark är kødboller kokta och frikadeller stekta. Innehållet i en dansk frikadellfärs är snarlik svensk köttbullefärs – men de färdiga ”bullarna” är i storleksordning vad vi kallar järpar. Ofta också lite långsmala. Hungriga skolbarn (eller andra människor) i Danmark kan få för sig att smita in hos slaktaren och köpa en enstaka frikadelle och glufsa i sig direkt från pappret den vecklats in i. Vissa slaktare producerar frikadeller så stora som äpplen. Så det blir ett ganska bastant mellis(eftermiddagssnack)!

Til den læser, der ikke lige orker at gå igang med köttbulle trilleriet er her en guide til, hvor man kan spise köttbullar. Og ja, det er min opskrift der nævnes til sidst.

http://www.oresundsbron.com/page/1928

stor pande

Tre saker är absolut svårast för mig att laga. Och lustigt nog är det ganska många andra som tycker att de behärskar just dessa. Men jag är HOPPLÖS på att:

1. Koka te – det blir alltid för starkt. Eller för svagt!

2. Koka ris – alltid är det en vit rinnig sörja i botten. Alternativt blir de för torra -på gränsen till okokta. Eller så står jag med en stor kompakt klump – vit men annars i samma form som själva grytan.

3. Och slutligen: Göra brunsås. Smakar den inte mjöl så smakar den för salt eller bara gammal gjutjärnspanna, eller bara buljon, eller bara rakt upp och ner: Ingenting. Men jag har ETT recept på brun sås som blir dunder god. Så gott som varenda gång! Och som grädde på moset – eller krølle på halen – passer den fortrinligt till köttbullar. Naturligvis skal de serveres med kogte kartoffler eller hjemmelavet kartoffelmos og selvfölgelig lingonsylt!

Världens godaste sås – perfekt till svenske köttbullar

2 msk vetemjöl
1 1/2 dl vispgrädde
3 dl porter
5 msk koncentrerad svart vinbärssaft
10 krossade enbär
1 tsk torkad timjan
svartpeppar
1 1/2 tärning (mörk) ox eller vilt buljong (eller motsvarande mängd fond på flaska)
1 1/2 msk japansk soya

bild 2Vispa grädde, porter och mjöl i låg, vid gryta, låt koka upp under vispning. Tillsätt resten och låt puttra minst 5 minuter – gärna 20! Åh så gott det blir!

PS. Såsen är också gudomlig att servera till lövbiff eller oxfilé. (oksemørbrad) (Det med hur köttet skärs ut och vad delarna heter i Danmark och Sverige får vi ta en annan gång.)

Delikatess köttbullar, til 4 personer:
500 gram blandfärs (hakket kalv og flæsk)
2 middelstore kogte kartofler
Et lille almindeligt løg
1,5 tsk. salt
1 æg
2 knivspids allehånde
1 knivspids hvid peber
1,5 dl fløde (fløde 13 kan bruges)

Kartoflerne og løget rives fint på rivejern. Farsen blandes først med salt, så med kartoffel, løg, æg, peber, allehånde og fløde. Lad farsen trække på køl 20-30 minutter. Form valnøde store boller med våde hænder på et vådt skærebræt og steg dem i smør så de bliver lysebrune hele vejen rundt. Lad dem efterstege 3-5 minutter i en gryde. Du kan også lægge dem på bagepapir og stege dem 8 -12 minutter i ovnen på 225 grader. Velbekomme!

Theresia Swanholm

bild 4