Öllebröd – en delikatess eller något hiskeligt?

Øllebrød är nog ett tvättäkta exempel på en rätt man antingen älskar eller hatar. Eller till och med älskar att hata. Egentligen är det en väldigt sympatisk rätt. Det handlar ju om att minska matspill: att ta vara på rester. Den uppstod på den tiden då man inte gjorde det för miljöns skull – utan snarare för att överleva. Jag har läst att man har ätit Øllebrød i 800 år i Danmark. Det går altså tillbaka till den tiden då det dracks öl i stället för vatten – eftersom det vatten som fanns inte var varken gott eller särskilt friskt – utan snarare en hälsorisk.

Här i Sverige gjorde vi fattiga riddare på våra brödkanter. Att doppa gammalt bröd i mjölk och ägg och sedan steka det låter väl kanske inte heller som en kulinarisk höjdare? Men det är ju supergott!

Och ja, Øllebrød är gamla rågbrödsrester som man lägger i blöt i öl och sedan serverar. FAST man ska koka det ganska länge, och se till att det blir en alldeles slät kräm, och så tillsätter man socker – och nu för tiden även ytterligare kryddor som kanel eller citronzest… och kanske en klick grädde.

Till och med NOMA – som varit världens bästa restaurang har haft Øllebrød på menyn… länge till och med. Så görs det på rätt sätt är det många som verkligen tycker att det är en delikatess.

Øllebrød

4 små portioner eller 2 lite större

175 gram danskt osötat rågbröd
5 dl. vatten
1 hvidtøl eller maltøl 33 cl. (kanske att man kan använda svagdricka eller porter+socker jag har dock aldrig provat…)
50 gram socker

Lägg brödet i blöt i vattnet över natten (eller ca. minst 6 timmar), förvara kallt. Sedan ska brödet kokas 20- 30 minuter med 33. cl söt alkoholfritt öl, och 50 gram socker. När det har blivit en tunn gröt så tryck den genom en sil så att den blir helt slät. Vill man kan man tillsätta rivet skal från en citron samt en tesked kanel.

Øllebrød är lite gran som risgrynsgröt… Är det en efterrätt, en frukost eller en hel måltid? Det är så klart en smaksak. Min personliga åsikt är att det lämpar sig bäst i små portioner, kryddade med citron och kanel och serverade som dessert med vispad grädde. För jag är nog en av de få som varken älskar eller hatar Øllebrød – utan tycker att det är en ”kul grej” – med mycket historia och tradition!

Velbekomme!

Theresia Swanholm

Annons

Kransekage – samt mysteriet marcipan/mandelmassa

Är det inte konstigt att när man handlar i Sverige så är det mer mandel i mandelmassa än det är i marsipan..?

Og når man handler i Danmark er det procentuelle indhold af mandel højere i marcipan end i mandelmasse…

Mer förvirrande än så kan det knappast bli!

MEN under alle omstændigheder kan man bage fantastisk kranskekage – hvis man vel og mærke bruger det produkt med MEST mandel i. Gerne 60% eller mere…

Kransekage är en dansk specialitet som går snabbt och lätt att baka och som är både lyxig och god att servera som en sötsak till kaffet – eller som i Danmark: Med skumpa! (mousserende vin) (Fast välj då en sötare sort… Annars blir kontrasten mellan den sura drycken och den väldigt söta kakan FÖR stor.Enligt mig i alla fall) I Danmark är det för många att måste att skåla in det nya året med bubbel och kransekage just vid tolvslaget. 

Kransekage: 

12 fina bitar

200 gr. marsipan eller mandelmassa. Beroende på vilket land du handlar i. Det viktiga är MINST 60% mandel. 
90 gram strösocker
1/2 äggvita. (knappt 1/4 dl)

Glasyr:

3 tsk äggvita
100 gram florsocker (flormelis)

Eventuellt mörk choklad att doppa i.

Blanda snabbt i hop marsipan/mandelmassa, äggvita och socker med fingrarna till en jämn deg. Rulla ut den till två rullar a 30 cm. ”mjöla” bordet med florsocker om degen är för klibbig. Tryck till dina rullar hela vägen så att de blir lite lätt trekantiga.

Grädda i 190 grader varm ugn (svalare om du kör varmluft) 10-15 minuter. Tills ytan är ljusbrun och innanmätet mjukt. 

Vänta tills rullarna är helt svala, rör i hop glasyren och ringla i så tunn stråle som möjligt.

Låt glasyren stelna helt innan du skär ut sex bitar av varje rulle. Ta bort de yttersta ändarna så att alla bitar ser lika dana ut. (Det är kockens lyx att glufsa i sig under arbetets gång)

Velbekomme!

Theresia Swanholm

Vintersallad – med sötpotatis som INTE skrubbats i havet

Jag vill gärna äta mer grönt! Jag tror att det är nyttigare för mig som individ – och för vår planet. Men jag tänker INTE skrubba mina rotfrukter i havet, börja med yoga på fälten mitt i matlagningen eller spela trummorbarfota i natten – bara för att jag ( i bland) tycker om vegetarisk mat…

Ovenstående referer til nyt madlavningsprogram på Svensk TV, hvor to unge kvinder laver mad i et meget ”hippie-agtigt” setting… Hvilket har bragt de svenske sind i kog. Er det et inspirerende livsstils program? Eller er det en karikatur over veganer-fordomme?

Under alla omständigheter har jag hittat på följande matiga och färgglada vintersallad -som jag själv i alla fall vbedömmer som väldans nyttig till och med!

Till två personer:

• 1 dl svarta linser -kokas 15-20 minuter i 3 dl buljon och med sällskap av två vitlöksklyftor (som sedan kasseras – eller bres på macka)
• 2 skalade och tärnade sötpotatisar som rostas i 200 grader varm ugn i ca. 20 minuter. Vänds med chiliflakes en stor klyfta pressad vitlök och minst en matsked olivolja innan de åker in i ugnen.
• 1/2 stort urkärnat granatäpple
• 1/2 påse grönkål blandad med olivolja, flingsalt och äppelcidervinäger och som fått sig en omgång med potatiskrossaren – eller massage med nävarna – för att mörna sig lite.
• Tunna skivor rödlök.

Lägg grönkålen nederst i en stor skål, lägg de knapt avsvalnade linserna i rejäla högar, drössa sötpotatis över, toppa med granatäpple och rödlök. Vill man ha ännu mer mat passar det fint med honugs- och soja marinerade, stekta (kyckling)-filéer. (Och den som inte vill ha honung tar såklart lönnsirap)

Smaklig spis! /Theresia Swanholm

Koreanske restaurant NAMU åbner i Malmö

-Min intention har hele tiden været at jeg skulle anmelde restauranter på min blogg. Her kommer den første af slagsen:

I fredags åbnede den længe ventede restaurant NAMU i Malmö. Her kan du få superlækker koreansk mad lavet på skånske råvarer. Men måske bør man overveje et yoga kursus før besøget…

Selv om man er fyldt 40, kan man godt have følelsen af at være både rørlig, smidig og i stand til at folde sig selv på mitten. Men denne naive forestilling blev gjort til skamme forleden aften. Jeg var særligt inviteret til at være med til ”øve-aften” når personalet havde generalprøve få dage før den officielle åbning.

Vi blev placeret i den lækre zen-agtig, koreanske afdeling med lave træborde og pastel farvede hay-puder at sidde på. Her skulle man tage skoene af, før man måtte betræde det lyse træ podium. (Og da de smarte nye efterårs støvler røg af, skulede både veninden og jeg nedad  og kunne med et lettelses suk konstatere at sokkerne var hele – og ikke engang særligt tyndslidte)

Nu var det som så, at der ikke var en fordybning under bordet som jeg oplevet tidligere på asiatiske restauranter. For det er jo vældig smart, når man kan sidde og SE UD som om man sidder på gulvet ved et lavt bord – men hvor ens fødder rent faktisk befinder sig en etage længere nede og man kan sidde i en oprejst, behagelig stilling. Her var der som sagt IKKE et hul under bordet til at stuve stængerne ned i!

Så først havfruestilling til højre side. Efter 7,5 minut sov begge ben. Det lykkedes at bakse dem over til den anden side. Forbandede at jeg havde nederdel på. Havfrue stilling til venstre side. Efter 6,5 minut kunne jeg ikke rigtig mærke mine fødder og tænkte at det var en dårlig ting. Vi havde nået at beslutte at vi skulle starte med en Bellini drink med citrussorbet og bobler.

Så blev planen skrædderstilling. Hvis man sådan helt casual henslænger sin cottoncoat foran sig og lader den ligge i skødet, så er der forhåbentlig ikke fri udsigt ind under nederdelen trods skrædderstillingen.

8 minutter senere havde jeg mistet følelsen i den ankelkugle der pressedes ned i det lyse, lækre nordiske træ. Så kommer den helt henrivende drink. Sød og syrlig på samme gang, og en af den slags som man sagtens kunne sluge nogen flere af. Og jag tager resolut begge ben og stuver dem ind under kroppen og sidder dermed på knæ. Faretruende højt fra bordet men det lykkes mig at stille drinken ned uden at vælte, hverken den eller mig selv. 4 minutter senere får jeg ideen at skrue benene ind under bordet i sin fulde længde så fødderne stikker ud på hver side af veninden. Og tænker stille at det forhåbentlig ikke medfører nogen lugtgener…

Men så begynder maden at komme ind. Smukke retter, lækkert lagt op på rustikke stengodstallerkener i sarte farver. Vi fik en vidunderlig ørred med lakserogn, ingefær og lime. Vi fik langtidsbagt aubergine som næsten var sort i kanten – perfekt afbalanceret til en blomkålspure der var blød som silke. Senere fik vi blåmuslinger med chili og røget flæsk. Og et dampet brød med krydret – men ikke stærk- svinesteg, der var så mør og saftig at det var en ren fornøjelse. Og så fik vi en skål med den koreanske nationalret Bimbibap. Den dygtige tjener sørgede for at anbefale vine der passede utrolig godt til retterne. Endeligt var desserten vitterligt prikken over i:et! Noget med marengs, is og fennikel. Det var helt genialt med den blide lakridssmag, den kolde, cremede is og den sprøde marengs!

Og lige pludselig var der gået fire timer og trods min urolige hasen og baksen rundt på min side af bordet, havde jeg haft en dejlig aften. Konklusionen må simpelthen være at jeg må begynde at gå til yoga og lære at klappe benene ind under mig eller om på nakken. For den slags mad i så gode omgivelser vil jeg ikke gå glip af. (Alternativt kunne man jo overveje at bestille bord i den afdeling, hvor bordene er i samme højde som i mit eget hjem – og hvor der faktisk følger stole med!)

Velbekomme – og tillykke til Malmö, som er beriget med endnu et lækkert spisested!

NAMU ligger på Landbygatan 5 – en af de små sidegader til Lilla Torg.

/Theresia

Kräftskiva for begyndere

Det er så hyggeligt, det er så svensk – og det er så nemt! Kräftskiva så klart…

Selv om vi er nået ind i september kan man være heldig og stadig finde krebs i butikkerne. Og så er der slet ikke nogen undskyldning for at lade være med at købe dem. Her er de vigtigste punkter når du skal holde krebsegilde:

 

Sådan et klassisk svensk krebsegilde kan göres på mange forskellige måder. Men der nogle få indslag som er et absolut ”must”:

• Krebs. Selvfølgelig skal du helst have fanget dem selv. I en svensk skovsø. Du skal selvfølgelig også have kogt dem selv. Med en lage som er en gammel familiehemmelighed… Eller ved at have googlet dig frem til ”ny kräftlag”
  Men mindre kan også göre det. Faktisk har jeg været til fantstisk sjove Krebsegilder, hvor krebsene var tyrkiske og hældt ud af en frossen pakke direkte op på fadet. MEN man skal huske at det tager næsten to døgn at tø dem op i køleskabet. Regn med ca. 500 gram upillede krebs per person.
• Så skal der være snaps og snapseviser. Det behøver ikke være en akvavit. Det duer fint med en hyldeblomstsnaps, en absolut vodka eller faktisk stort set hvilken slags brændevin som helst… Og er der ikke mere af det duer gammeldansk også!

   

• Den aller mest kendte snapsevise er nok ”Helan går” Og det vigtigste når man synger den, er at man tager en pause på det helt rigtige sted i sangen for at sluge sin snaps i andagt – og derefter synger den sidste linie. Kun amatører udi snapsevisesyngning springer denne drikkepause over. Jeg har fundet et klip (med nogen mennesker jeg slet ikke kender) på youtube. Her gribes det med pausen helt rigtig an.
• Og så er det det der med hatte, hagesmække og anden bordpynt… Rent faktisk er det ret smart at bruge hagesmække, eftersom man skal slubre ordentligt og suge den lækre lage ud af krebsen før man piller den. Og det sviner og drypper altså let ned af tøjet. Lygter og guirlander er ekstra festligt når man sidder udenfor. Her giver det også god mening med lygterne når mørket begynder at falde på. Hattene har jeg faktisk ikke nogen god forklaring på… 🙂 Men de er uden tvivl en del af ritualet. Og de bidrager hurtigt til at få stemningen i top: Når du alligevel ser så fjollet ud -så gør det heller ikke noget hvis du synger falsk, og når du alligevel er til grin kan du jo ligeså godt tage en snaps mere, og så gør det jo heller ikke noget at du spiller krebsesaft ned af tøjet…
• Så skal der være Vesterbottenost. En tør, stærk næsten syrlig ost som er verdensberømt i hele Sverige! Den kan spises som den er til knækbrød, eller (hjemmebagt) sødt svensk brød. Eller allerbedst som Västerbottenpaj. Da vi holdt krebsegilde sidste weekend brugte jeg denne opskrift. Resultatet blev dejlig kræmet, fyldigt og et perfekt supplement til de næsten sødlige krebs. Mere ost og brød er også en god ting eftersom kræbs ikke ligefrem mætter…

Jeg serverede sågar en lille kartoffelsalat meget lig denne potatissallad. Med letkogte grønne bønner/sukkerærter og lidt kapers tilsat – men det er vist ret utraditionelt. Men vi blev tilgengæld mætte!

Det skyldtes måske også at vi lagde ud med et par snitter. En med smørstegte kantareller. (Kantareller, gul løg, salt, peber, smørristet franskbrød og et lille lag ”mjukost”) og kavring med gubbröra. Gubbröra kan laves i både en kold og en varm version. Udskift smøret med cremefraiche – så har du den kolde slags.

Endeligt var der små stykker knækbrød med gravad lax (lige ud af pakken) og denne lækre senneps sovs.

Mange laver en række lækre dyppelser til sine krebs. Romsås er en klassiker:

Bland:

5 dl. cremefraiche 38%
Et bundt dild
Et lille finthacket rødløg
Et glas rød kaviar (stenbidder)
frikskværnet sort peber
er kaviaren ikke salt nok -så skal der også salt i. Smag dig frem!

Denne ”röra” er guddommelig at dyppe det meste i. Pröv med kartoffelchips till en drink, som tilbehør til varmröget lax og nye kartoffler, selvfølgelig til västerbottenpaj – eller bland en bøtte krebsehaler i og læg op på nogle friske salatblade og en skive baguette… Så har du en dejlig sommerforret.

Men det korte af det lange er. Køb en pakke krebs næste gang du ser én! De er dejlige! Og hvis der er nogen der har nogle spørgsmål – så ville jeg elske at svare på dem!

Sjung hopp fallerallan leeeeeeej!

Theresia Swanholm

 

 

 

Æbleskiver – danskt och juligt! (og uden kærnemælk)

Så en dag så ringde sydsvenskan! Om jag kunde berätta lite om dansk julmat? Och om jag kanske ville baka något? Det ska vi väll kunna ordna!

Och vad ska man då välja att baka? Något vars motsvarighet inte finns i Sverige. Och som är både danskt och juligt? Æbleskiver så klart!

En sorts små runda bullar som nästan kan påminna lite om munkar. I Danmark äter man dem med socker och florsocker till glögg. De lärde tviste vist fortfarande om huruvida man ska ha kærnemælk (kärnmjölk) eller vanlig mjölk i æbleskiver och om man ska ha bikarbonat eller jäst.

Jeg har valgt Camilla Plums opskrift af hensyn til de svenskere, der ikke har muligheden for at købe kærnemælk -som jo slet ikke kan fås i Sverige. Og så må man håbe at svenskerne har arvet eller købt en rigtig æbleskive pande. For de fås heller ikke i Sverige. Og uden sådan en kan man ikke lave rigtige æbleskiver. Selv om journalisten spurgte om man kunne bruge en støbejernspande tænkt til franske snegle… Er der nogen der vil prøve dét, vil jeg meget gerne høre om resultatet.

Æbleskiver kan mycket väl ätas året runt. Men av någon anledning hör de numera i hop med glögg. Och serveras oftast tre och tre med en klick sylt och en hög florsocker att doppa dem i.

Om gløgg: Svenskerne gør ikke som danskere et stort nummer ud af at blande sin egen gløgg. Det er der ganske simpelt ikke nogen grund til! Systembolaget har et stort udvalg af færdig kvalitets gøgg i alle slags styrker og smags kombinationer. Der er flere forskellige producenter, der i bladenes mange tests, kæmper om at udnævnes til årets bedste gløgg. Og de fleste af dem er af virkelig høj kvalitet. En af mine favoritter er Blossas hvide starkvins gløgg.  Den kan anbefales. Og gør som svenskerne: Prøv at skifte æbleskiverne ud med en brunkage påsmurt blåskimmel ost.

Æbleskiver på mjölk:

2,5 dl standard mjölk
15 gram jäst
3 ägg gulor
1 msk socker
200 gram mjöl
1/2 tsk kardemumma -eller mer
rivet skal av en ekologisk citron
65 gram äkta smör
3 hårt vispade äggvitor
smör till bakningen
Låt mjölken bli fingervarm och lös upp jästen i denna. Rör i hop ägg gulor och socker. Vispa i mjölk-jäst blandningen och sedan det smälta smöret. Blanda mjöl och kryddor och rör i detta. Låt degen jäsa ca. en halv timme tills den växt och ser lite skummig ut. Blanda i äggvitorna. Värm upp pannan och dutta lite smör i varje hål. Fyll i deg nästan ända upp till kanten. När det bubblar runt kanten ska æbleskiven vändas så att den obarkade degen i mitten rinner ut och hjälper till att göra æbleskiven rund. Använd en gaffel eller en sticka (som man använder när man stickar koftor) för att få rätta snurren när du vänder. snurra den lite så att den blir lagom bakad hela vägen runt.

Servera med glögg, sylt och flor socker. 

Glædelig jul!

Och så här ser en tom odiskad æbleskive panna ut…

 

Fredagsmys -en masspsykos? Eller Kirstens Italienske Spinatpasta

Af en eller anden årsag er det besluttet at på fredage skal der være fredagsmys i Sverige. Det startede som en kampanje for et chipsmærke… Og svenskere gør som regel hvad de får besked på… Så nu kan man ikke finde den børne familie der ikke diktatorisk afholder fredagsmys, hver eneste fredag.

Av någon oförklarlig anledning har det också bestämts att fredagsmys innebär tacos till kvällsmat. Jag är säker på att man skulle kunna sammanställa en horribel statistik på hur många svenskar som faktiskt äter tacos på fredagar…

Og som den halvdansker jeg er, gør jeg hvad jeg kan, for at spise tacos hvilken dag som helst. Bare IKKE om fredagen!

Hemma hos oss innehåller fredagsmyset en stund framför tv’n hela familjen samlad med hempoppade popcorn. Och innan dess äter vi något som alla tycker är lite extra gott. Vissa fredagar betyder det att barnen får en rätt och de vuxna en annan. En av de absoluta vuxenfavoriterna är Kirstens spenatpasta. Den är blixtsnabb, delikat och snygg… Och passar perfekt med ett mustigt rött vin. Det är desutom en sådan rätt som man slänger i hop mer eller mindre efter ögonmått och inte efter gram och centiliter.

Kirstens Spinatpasta

Spaghetti (nok til 2)
lidt olivenolie
En halv pose frossen hel spinat. (eller samme mængde frisk)
3-4 fed (klyftor) hvidløg. Hackede –ikke pressede
En halv frisk chili i tynde skiver, eller et dryss törret chili
salt & peber
Ca en halv -1 dl piskefløde
friskreven parmesanost

Samtidig som pastaen koger svitses hvidløg i en lille smule olivenolie. Når den er blød (mjuk) men ikke branket (bränd) tilsættes lidt mere olie og chilien, lidt senere spinaten. Når al væske er væk saltes og pebres der. Så hældes der en ordentlig slat (skvätt) fløde ved og på mystisk vis forsvinder den næsten helt i løbet af (under) det øjeblik det tager at hælde vandet fra pastaen…

Så här ser det ut när grädden försvinner…

Så vendes pastaen ned i spinaten og de få stænk fløde der måtte være tilbage. Op på tallerken, drys med frisk parmesan. Skål! Ahh. Det er fredag….

Vitlöksbröd passar bra till.

En gang for mange år siden, hvor NV (stadsdel i Köpenhamn) virkelig var ”det mørke nordvest” kom jeg til at dele en studenterhybel (studentlya) med Kirsten som havde en fortid i Italien för sit arkitektstudie.

Det var Kirsten som lärde mig att laga den här suveräna rätten. Hun havde i sin tur lärt at laga den någonstans i Italien av någon hon tyckte om… Kirsten och jag blev inte vänner för livet. Men nu har jag haft ett drygt 20 år långt kärleksförhållande till spenatpastan! Njut den!

Theresia Swanholm

Öresundstorsk med gubbröra -en skånsk rätt?

Jeg er blevet madambassadør for Skåne. Det betyder at jeg kan få muligheden for at lave mad til turister der gerne vil vide mere om skånsk mad, lokale råvarer, skånsk madkultur og svenske madvaner på det hele taget. Super sjovt!

I min verden er det oplagt at bruge lokale råvarer i den forbindelse. Jeg ved at der findes fantastisk fin torsk i øresund på denne tid af året så her kommer mit bud på en lokal ret som det kunne være spændende for en turist at prøve. Måske? 🙂

Det är trålförbud i Öresund vilket betyder vilket betyder att det fiskas småskaligt och kustnära och på så sätt undvikar man att få upp en massa som helst borde stanna kvar i havet… Inget onödigt spill alltså. Och det känns ju väldigt positivt.

Noget supersvensk er gubbröra. Det findes i en masse forskellige versioner. Kolde og varme med og uden kartoffler og løg. Men garanteret med ansjovis og æg. Og så smager det dejligt. Hvad enten den serveres til en midsommerbuffet eller til min torsk.

Rimmad Öresundstorsk med gubbröra och brynt smör

Du behöver 4-6 fina bitar rygg filé av torsk fångad i Öresund
1 liten burk ansjovis
2 hårdkokta ägg
1 knippe (bundt) dill
ca. 100 gr ekologiskt smör (läs vad jag tycker om smör)
1 paket frysta gröna ärtor eller två broccoli
1 kg mandelpotatis
Rimma fina ryggbitar av öresundsfångad torsk i 30 minuter i 1 liter iskallt vatten blandat med 1 dl salt och 1 dl socker. (I følge google translate betyder rimmad kort og godt saltet. Og det kan da ikke passe? Saltet torsk er vel noget helt andet? Nærmest tørsaltet?)

Stek fisken i ugnen i 150 grader tills innertemperaturen är 58 grader.

Hacka 2 hårdkokta ägg och blanda med en liten burk ansjovis skurna i små små bitar och vänd i hop med ett knippe dill, finklippt. Smält ca 100 gr smör och låt det bryna (brune) lite. Blanda med ägghacket precis innan servering. Häll röran över fiskbitarna . Servera med små fina ärtor eller broccoli kokt mandelpotatis (aspargeskartoffler).

Velbekomme,

Theresia Swanholm

Svenske juletraditioner i P4 Kbh

Så var der en journalist der gerne ville høre om svenske juletraditioner. Resultatet af den snak kan I høre i denne del af P4 Københavns julekalender. Her bydes der hver dag på et indblik i hvordan julen holdes i andre (eksotiske?) lande.

Journalisten har enligt min mening tagit i lite i rubriken… Visst sjunger vi salmer på julen. Men faktiskt INTE runt granen. Eller hur?

I venstre side er der et link til selve lydklippet. http://www.dr.dk/P4/Kbh/Nyheder/Koebenhavn/2012/11/30/104845.htm

Flere julerier fra både dansk og svensk side kommer inden længe…

Julmust -findes kun i Sverige

Jag blev ombedd att skriva om julmust till en dansk tidning. Så här blev artiklen, och missa inte att laga julmustkyckling!

Den, der tror, at svensk og dansk jul har noget til fælles, tager grueligt fejl. Jeg vil vove at påstå, at der er langt flere forskelle end ligheder. Naturligvis er der en del grundlæggende træk, så som at det hele bunder i noget med Jesusbarnet, julemanden og gaveudveksling. Men det er stort set lighederne.

En svensk jul forløber 100 % sikkert ikke uden adskillige mængder julmust, hvortil der ikke findes et dansk sidestykke. Mørkebrun og skummende, sød og perlende. Den bruser mere end en cola, men er ikke så tung som en hvidtøl.

Drikkes godt afkølet
Vil du prøve julmust, anbefaler jeg at drikke den godt afkølet til fx et stykke mørkt sødt brød med en tyk skive juleskinke med et godt lag sennep. Selvom det smager sødt som sodavand, drikkes det altså til mad og dermed til stort set alt, man kan finde på et veldækket smörgåsbord.

Julmust blev lanceret i 1910 som et alternativ til øl. Men selv om drikken er tilsmagt med både malt og humle, smager den mere af sodavand end øl og blev hurtigt en succes – også for børn. Og i det moderne Sverige, hvor det tages meget alvorligt, at der er en promillegrænse på 0,2, erstatter julmusten rask væk øllerne og snapsen til julefrokosten.

Kampen mod Coca Cola
Efter sigende falder salget af Coca Cola med 50 % i december måned i Sverige. Det amerikanske multiselskab har prøvet alt fra massive reklamekampagner til opstart af konkurrerende julmust-kopier for at få svenskerne til at droppe den svenske julmust – men uden held.

Mange svenskere sværger til et enkelt mærke, når det gælder julmust. På samme måde som danskere før mikrobryggeriernes tid drak ENTEN Carlsberg eller Tuborg. Der er masser af hjemmesider, der hvert år laver adskillige tests og smags-sammenligninger af de forskellige mærker.

Julmust vs. påskmust
Det er et evigt tilbagevendende samtaleemne i Sverige at debattere, hvorvidt julmust og påskmust er det samme. Og efter en grundig omgang googlen er jeg stadig ikke blevet klogere. Jeg har fundet undersøgelser, hvor nogle af producenterne påstår, at der er samme indhold i flaskerne, mens andre siger, at der bestemt er forskel. Rent personligt vil jeg vove påstanden, at den største forskel sidder i etiketten.

Vil du prøve julmust, kan jeg anbefale, at du botaniserer lidt mellem de forskellige mærker. De mindre bryggerier har nogle sorter, der er lidt mindre søde og lidt mere ”voksne” i smagen. På systembolaget kan du også finde et bredt udvalg.

Der drikkes ifølge Dagens Nyheter 40 mio. liter julmust i Sverige hvert år, hvilket svarer til næsten 4,5 liter per person.

SKÅL!

Theresia Swanholm

PS. Artiklen kan læses i foreningen Danske Torperes medlemsblad i december.