Julmust -findes kun i Sverige

Jag blev ombedd att skriva om julmust till en dansk tidning. Så här blev artiklen, och missa inte att laga julmustkyckling!

Den, der tror, at svensk og dansk jul har noget til fælles, tager grueligt fejl. Jeg vil vove at påstå, at der er langt flere forskelle end ligheder. Naturligvis er der en del grundlæggende træk, så som at det hele bunder i noget med Jesusbarnet, julemanden og gaveudveksling. Men det er stort set lighederne.

En svensk jul forløber 100 % sikkert ikke uden adskillige mængder julmust, hvortil der ikke findes et dansk sidestykke. Mørkebrun og skummende, sød og perlende. Den bruser mere end en cola, men er ikke så tung som en hvidtøl.

Drikkes godt afkølet
Vil du prøve julmust, anbefaler jeg at drikke den godt afkølet til fx et stykke mørkt sødt brød med en tyk skive juleskinke med et godt lag sennep. Selvom det smager sødt som sodavand, drikkes det altså til mad og dermed til stort set alt, man kan finde på et veldækket smörgåsbord.

Julmust blev lanceret i 1910 som et alternativ til øl. Men selv om drikken er tilsmagt med både malt og humle, smager den mere af sodavand end øl og blev hurtigt en succes – også for børn. Og i det moderne Sverige, hvor det tages meget alvorligt, at der er en promillegrænse på 0,2, erstatter julmusten rask væk øllerne og snapsen til julefrokosten.

Kampen mod Coca Cola
Efter sigende falder salget af Coca Cola med 50 % i december måned i Sverige. Det amerikanske multiselskab har prøvet alt fra massive reklamekampagner til opstart af konkurrerende julmust-kopier for at få svenskerne til at droppe den svenske julmust – men uden held.

Mange svenskere sværger til et enkelt mærke, når det gælder julmust. På samme måde som danskere før mikrobryggeriernes tid drak ENTEN Carlsberg eller Tuborg. Der er masser af hjemmesider, der hvert år laver adskillige tests og smags-sammenligninger af de forskellige mærker.

Julmust vs. påskmust
Det er et evigt tilbagevendende samtaleemne i Sverige at debattere, hvorvidt julmust og påskmust er det samme. Og efter en grundig omgang googlen er jeg stadig ikke blevet klogere. Jeg har fundet undersøgelser, hvor nogle af producenterne påstår, at der er samme indhold i flaskerne, mens andre siger, at der bestemt er forskel. Rent personligt vil jeg vove påstanden, at den største forskel sidder i etiketten.

Vil du prøve julmust, kan jeg anbefale, at du botaniserer lidt mellem de forskellige mærker. De mindre bryggerier har nogle sorter, der er lidt mindre søde og lidt mere ”voksne” i smagen. På systembolaget kan du også finde et bredt udvalg.

Der drikkes ifølge Dagens Nyheter 40 mio. liter julmust i Sverige hvert år, hvilket svarer til næsten 4,5 liter per person.

SKÅL!

Theresia Swanholm

PS. Artiklen kan læses i foreningen Danske Torperes medlemsblad i december.

Annonser

Sammenskudsgilde eller knytkalas

En gang i mellem er det vigtigste at man ses! Er der så en familje der vill lægge hus til er det jo fantastisk. Og så kan man jo være fælles om ansvaret for at der kommer noget spiseligt på bordet…

Sagt och gjort. I oktober blev vi hembjudna till goda vänner som både hade bakat till fikat på eftermiddagen och gjort huvudrätten. En annan familj kom med sallad och tillbehör och min familj fick nöjet att ta med efterrätt. Dryck bidrog vi alla med. Det blev en fantastiskt trevlig kväll. Trots att värdparet blev lämnade med en hel del disk var det förhoppningsvis inte ett helt så krävande projekt som om de skulle ha fixat allt själva?

Desserten som vi havde med havde jeg selv fundet på. Så lad os kalde den for Theresias äpplerutor! Med cox orange på træet i haven og butterdej i fryseren var den hurtig klar til turen fra Malmö til København.

Theresias äpplerutor:

Efterrätt till 6 personer.
3 ark smördeg (butterdej)
1 ägg
100 gr marsinpan eller mandelmassa
1 tsk krossade kardemummakärnor
3-4 små fasta syrliga äpplen (typ (cox orange)
2-3 msk (spsk) aprikosnmarmelad
1 bytta mascarpone eller 34% creme fraiche

Riv marsipanen på ett rivjärn och blanda med ett uppvispat ägg och kardemumma. Det ska bli som en riktigt tjock havregrynsgröt (faktiskt ser det ungefär så ut också…)

Skär smördegen i 9 kvadratiska rutor. Fördela marsipangeggan (mudderet) på 6 av dem. Det blir locken (lågene). Lägg ett lager av tunnt skivade äpplebitar i ett fint solfjädermönster ovanpå marsipanröran. Grädda i drygt 10-12 minuter på 175 grader. Den resterande smördegen ska skäras i tre bitar i samma storlek som de med äpplen. När de delats blir det bottnarna. De ska evt. bakas i lite kortare tid. De jäser upp och blir höga. Det gör inte de med marsipan och äpplen…

När de 9 delarna svalnat ska de med äpplen penslas med sylten. För att få den rinnande kan du köra den hastigt i micron eller värma den på spisen med ett par droppar vatten. De tre höga bitarna delas horisontellt när rutorna ska samlas. Det gjorde vi efter att vi ankommit till middagen. Lägg, en ruta nederst utan äpplen , stoppa i en rejäl klick rörd mascarpone eller vispad creme fraiche (tillsatt lite vaniljsocker) och slutligen lägger du på en av äpple-marsipanrutorna som lock. Sluta av med en liten pynt klick!

Drick ett gott dessert vin till. Eller en stark kopp kaffe.

God fornøjelse -og stort tak til Henrik som fotograferede!

Theresia Swanholm